top of page

DUEYOGA RETREAT PÅ CYPERN 2027

tirs. 01. jun.

|

APHRODITE Beach Hotel

YOGA-RETREAT VED MIDDELHAVET OG AKAMA NATIONALPARK Ro, Nærvær og Fordybelse på det nordvestlige Cypern

DUEYOGA RETREAT PÅ CYPERN 2027
DUEYOGA RETREAT PÅ CYPERN 2027

Tid og sted

01. jun. 2027, 10.00 – 08. jun. 2027, 14.00

APHRODITE Beach Hotel

Om eventet

DUEYOGA RETREAT PÅ CYPERN

01. – 08. JUNI 2027


YOGA-RETREAT VED MIDDELHAVET OG AKAMA NATIONALPARK

Ro, Nærvær og Fordybelse på det nordvestlige Cypern


 

En uge, der giver dig ny energi – omgivet af Middelhavets krystalklare vand og den storslåede natur i Akama Nationalpark.


Der findes steder, hvor tiden synes at stå stille. Hvor havets rolige bølger, den varme middelhavssol og naturens skønhed inviterer dig til at sænke skuldrene, trække vejret dybt og mærke dig selv. Dette yoga-retreat er skabt til dig, der ønsker at koble af fra hverdagens travlhed og investere en uge i dit eget velvære.

Sammen med DueYoga og yogaunderviser Diana Due inviteres du til en inspirerende uge på det nordvestlige Cypern – et område, der er kendt for sin uspolerede natur, autentiske charme og afslappede atmosfære.

Diana Due er certificeret CYT500 og underviser med stor faglighed, varme og nærvær. Hendes undervisning skaber et trygt rum, og hver yogasession er tilpasset dig og dit niveau, så du kan udvikle dig – uanset om du har lidt eller megen erfaring med yoga.

 

Retreatet ledes af Bent Gaarsted, som tager sig af alle de praktiske detaljer, så du kan være fuldt til stede og nyde oplevelsen.


OPHOLDET PÅ APHRODITE BEACH RESORT


Du bor på det hyggelige familieejede Aphrodite Beach Hotel, smukt beliggende direkte ved stranden. Opholdet er med halvpension der inkluderer en alsidig morgenmadsbuffet. Hver aften samles vi til en fælles middag, hvor dagens oplevelser deles i afslappede og hyggelige rammer. Måltiderne nydes med en smuk udsigt over Middelhavet.

Mellem yogasessionerne er der god tid til at opleve områdets enestående natur. Blandt andet kan du deltage i 2 vandringer ad naturskønne stier gennem den spektakulære Akama Nationalpark.

Nedenfor hotellet venter det krystalklare Middelhav, hvor du kan nyde en forfriskende svømmetur. Find en liggestol på den hyggelige stenstrand eller ved hotellet, læn dig tilbage med en god bog, og mærk roen brede sig. Her går hav, sol og afslapning op i en højere enhed – en lille oase, hvor tiden næsten står stille.


OM YOGAEN

Hver morgen kan du deltage i en 90-minutters yogapraksis, hvor Hatha- og Flow-yoga nænsomt vækker kroppen, styrker musklerne og skaber energi til dagens oplevelser.

Om eftermiddagen sænkes tempoet med en rolig 90 minutters Yin-yoga-session, hvor lange stræk nærer bindevævet, og vi vender blikket ind i ro. Myofacia release med bolde vil også være en del af yin timerne.

Der er alt yogaudstyr til rådighed på stedet, men du er selvfølgelig velkommen til at medbringe din egen yogamåtte, hvis du foretrækker det.

Du bestemmer også helt selv om du deltager i alle yogatimer, eller har brug for egen tid ind imellem.




AKAMA NATIONALPARK OG LATCHI


Akama Nationalpark er Cyperns største og mest uberørte naturområde – et enestående landskab med dramatiske klippekyster, duftende fyrreskove og spektakulære udsigter over Middelhavet. Parken er kendt for sin uspolerede natur, sit rige dyreliv og sine naturskønne vandrestier, der gør området til et sandt paradis for naturelskere og vandrere.

Gemt i Akamas' natur ligger Afrodites Bade (Baths of Aphrodite) – en skyggefuld grotte med en naturlig kilde. Ifølge græsk mytologi dannede stedet rammen om de hemmelige og romantiske møder mellem kærlighedsgudinden Afrodite og hendes elsker Adonis. Den gamle legende lever stadig, og det siges, at det magiske kildevand skænker evig skønhed og ungdom til alle, der vasker sig i det.

Baths of Aphrodite besøger vi på en af vandringerne.

 

Latchi er en charmerende og autentisk havneby, hvor den traditionelle cypriotiske atmosfære møder Middelhavets afslappede livsstil. Den hyggelige marina, de stemningsfulde fiskerestauranter og de lokale tavernaer skaber de perfekte rammer for afslappende aftener ved vandet.

Latchi har navn efter det gamle græske ord “lakki”, som betyder vandhul eller brønd. I gamle dage stoppede bønderne her med deres pakæsler for at give dyrene vand på vej til markedet – og sådan opstod byens navn. 


Indeholdt i programmet er der en heldagstur, der starter med en sejltur til Blue Lagoon og mulighed for svømmetur i det krystalklare azurblå vand. Efter sejlturen bydes du på fiske-meze frokost på en lokal restaurant med udsigt ud over marinaen i Latchi.



BESKRIVELSE AF YOGAREJSEN


Dag 1 – Ankomst og velkomst

Din afrejse fra Danmark starter i Kastrup, hvorfra vi med SAS flyver til Larnaca. Rejselederen møder du i lufthavnen ved indtjekningen.

Bagage er selvfølgelig inkluderet i rejsen.

Efter ca. 2 timers privat transfer og indkvartering på hotellet, afholdes velkomstmøde med praktiske oplysninger med efterfølgende rundvisning, så du får et godt overblik over stedets faciliteter. På velkomstmødet modtager du et detaljeret program for hele ugen.

Sidst på eftermiddagen guider Diana den første blide yogasession, efterfulgt af en fælles middag.

Dag 2 – Ro, balance og bølgeskvulp

Dagen starter med Hatha / Flow yoga og efter det en alsidig cypriotiske morgenmadsbuffet. Nyd dagen på Yiannakis-stranden, lige nedenfor hotellet, eller tag med på en kort vandretur i bakkerne. På stranden findes 2 frokostrestauranter.

Sent på eftermiddagen venter en Yin-session efterfulgt af fælles middag. Maden på hotellet er yderst varieret cypriotisk mad med de traditionelle retter på basis af øens krydderier.

Dag 3–7 – Fordybelse og oplevelser

Du modtager et detaljeret ugeprogram ved ankomst, som blandt andet indeholder:

•  To daglige yogasessioner på hver 1½ time (Hatha/Flow & Yin)

•  Blue Lagoon sejltur med efterfølgende Meze frokost (Fisk og skaldyr) på fiskerestaurant i Latchi.

•  To guidede vandreture i Akama Nationalpark

•  Tid til afslapning og natur.

 Dag 8 – Afrejse

Efter morgenens sidste yogasession og en afslappet formiddag går turen mod Larnaca Lufthavn.




PRISER OG TILMELDING

Pris pr. person i delt dobbeltværelse: kr. 12.995

Tillæg for enkeltværelse: kr. 2.500

Tillæg for opgradering til Deluxe værelse:

  • som Enkeltværelse: 2.000 kr

  • pr. person i Dobbeltværelse: 1.000 kr

Depositum: kr. 3.500 ved tilmelding

Restbetaling: senest 1. april 2027


Prisen inkluderer:

•  Flyrejse København–Larnaca t/r med SAS

•  Transfer til/fra Aphrodite Beach Hotel

•  7 overnatninger med halvpension i standardværelse

•  7 yogasessioner med Hatha/Flow inspireret yoga

•  7 yogasessioner med Yin yoga

•  Heldagstur til Blue Lagoon + efterfølgende Fiske-meze frokost på restaurant i Latchi

•  2 guidede vandreture i Akama Nationalpark

•  Dansk rejseleder og yogaunderviser under hele opholdet

 

Ikke inkluderet:

•  Drikkevarer, lommepenge og personlige indkøb

•  Turistskat

•  Øvrige måltider

•  Rejse- og afbestillingsforsikring.


DIN TRYGHEDSGARANTI

Dueyoga er medlem af Rejsegarantifonden, således at gældende rejsevejledninger følges. Du kan derfor med tryghed booke dit yoga retreat der afholdes her i Danmark, eller i udlandet. Vores registreringsnummer hos Rejsegarantifonden er 3586


Vi glæder os inderligt til at byde dig velkommen på et yoga-retreat fyldt med nærvær, ro, fordybelse og skønne øjeblikke – en rejse, du forhåbentlig vil bære med dig længe efter. ✨🧘‍♀️


Vi tager forbehold for ændringer i dagsprogrammerne.


Har du spørgsmål, giv os besked, så kontakter vi dig 😊




Del dette event

KONTAKT

Tak for din indsendelse!

Vi vender tilbage hurtigst muligt.

De bedste hilsner, DUE YOGA

bottom of page